Behandlinger

Sundhed og balance begynder her

Fysiurgisk Massage

Er en dybdegående massage, der løsner spændinger og genopretter musklens smidighed.

Fysiurgisk massage kombinerer dybdegående behandling af muskler og bindevæv, blid ledmobilisering og afspænding.

Formålet er at frigøre muskelspændinger, reducere eller fjerne smerter samt øge bevægeligheden.

Massagen forbedrer blodcirkulationen, fjerner ophobede affaldsstoffer og fremmer restitutionen efter fx hård træning.


Du kan opleve, at jeg behandler andre områder end netop dér, hvor du har smerter. Dette skyldes, at smerter ofte “vandrer” i kroppen og kan være tegn på ubalancer andre steder end der, hvor smerten mærkes.


Massagen arbejder i dybden og kan enkelte steder føles let ubehagelig eller intens, men den må aldrig være mere smertefuld, end du kan tolerere.


Forud for behandlingen spørger jeg ind til dine symptomer og kan eventuelt foretage tests for at målrette behandlingen bedst muligt.

Fysiurgisk massage anvendes bl.a. til:

Kæbe- og nakkespændinger

Muskelspændinger- og smerter

Hovedpine

Fibersprængninger

(ikke i den akutte fase)

Stramt bindevæv

Tennis- og golfalbue

Nedsat bevægelighed over kroppens led som følge af muskelspændinger

Sportsmassage

Sportsmassage er effektivt før og efter du skal præstere ekstra fx løbe marathon. Før-sportsmassage er en let massage der forbereder musklerne på den kommende ekstra belastning – gives typisk på dagen.
Efter-sportsmassage er dybdegående massage der kan sammenlignes med fysiurgisk massage. Gives typisk på dagen eller i dagene efter.
Ved før-sportsmassage anbefales 30 minutter, efter-sportsmassage anbefales 60 minutter.

Laser

Klinikken tilbyder laserterapi med PowerMedic LaserPro500. Laserterapi virker ved at tilføre energi til de celler i kroppen der mangler dem. Det betyder, at den kan øge blodgennemstrømningen, smertelindre, sårhele, stimulere lymfesystemet og transportere affaldsstoffer væk samt dæmpe inflammation og dæmpe symptomer.

Behandlingen er smertefri, men du kan i timerne efter mærke en “murren” i det behandlede område – det betyder blot, at det virker.

Laser kan bl.a. bruges til:

Kroniske tilstande som fx leddegigt, discusprolaps hvor smerter dæmpes.

Akutte skader som fx fibersprængninger og forstuvning

Overbelastningsskader som fx springerknæ, tennisalbue og andre senebetændelser

Sportstape

Klinikken tilbyder behandling med sportstape som en del af øvrig behandling. Der anvendes kinesiotape som påsættes omkring det skadede/smertefulde område. Tapen reducerer smerter, støtter muskelfunktion, forbedrer blod- og lymfegennemstrømning og øger proprioception (muskel-ledsansen). Det er en fordel hvis det behandlede område er fri for kropshår, ren, varm og tør. Tapen kan typisk sidde i 5-7 dage.

Sportstape kan bl.a. anvendes ved:

Ryg- og lændesmerter

Smerter i skulder, albue, håndled, knæ- og fodled

Tennis- og golfalbue

Karpaltunnelsyndrom

Skinnebensbetændelse

Akupunktur

Akupunktur er en central behandlingsform indenfor Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og har været anvendt i flere tusinde år. Behandlingen tager udgangspunkt i et holistisk menneskesyn hvor krop og sind betragtes som en helhed.

Formålet med behandlingen er at genoprette balancen og understøtte kroppens naturlige evne til at hele sig selv.

Ved behandlingen anvendes meget tynde sterile engangsnåle som placeres i udvalgte akupunkturpunktur. Nålene stimulerer kroppens energiflow, nervesystem og blodcirkulation og kan have både en smertelindrende, afspændende og regulerende effekt.

Akupunktur kan bl.a. anvendes til:

Muskel- og ledsmerter

Spændinger og stress

Hovedpine og migræne

Fordøjelsesproblemer

Søvnproblemer og uro

Hormonelle ubalancer

Akupunktur er i udgangspunktet smertefrit, men der kan ved indstik opleves fx snurren, spænding, varme, fornemmelse af at få “stød”, lethed – det man kalder De Qi. Nålene skal som regel sidde i 30-45 minutter og de tages ud hvis du oplever ubehag eller smerte.

Akupunktur tilbydes som selvstændig elevbehandling, men kan også gives i forbindelse med massage.

Da jeg er under uddannelse tilbydes der i øjeblikket kun elevbehandling til nedsat pris. Det betyder også, at det kan være begrænset hvilke symptomer jeg kan behandle, men kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe dig. Det vil være en stor hjælp hvis du ved booking meget kort skriver, hvad du ønsker behandling for.

Øreakupunktur

I klinikken anvendes øreakupunktur, hvis du er stressramt eller på anden måde psykisk belastet og hvis dit nervesystem er i “alarmberedskab”. Ved  øreakupunktur isættes 2-5 nåle i begge ører og eventuelt andre steder på kroppen og så skal du ligge og slappe af i ca. 30 minutter. Der kan suppleres med afstressende ansigtsmassage.

Cupping

Cupping er en gammel, effektiv behandlingsform, hvor man behandler med små kopper af plastik, der placeres på huden for at skabe et undertryk. Dette undertryk har flere gavnlige virkninger.

Cupping øger blodgennemstrømningen i muskler og væv, løsner spændte muskler og bindevæv, stimulerer lymfesystemet, udrenser og giver lokal smertelindring.

Behandlingen kan efterfølgende ses på kroppen i form af røde mærker. De går væk efter et par dage og er helt uskadelige.

Cupping er en alsidig behandling, der kan afhjælpe en lang række gener og lidelser.

Cupping kan bl.a. bruges til:

Muskelsmerter og spændinger

Sportsskader og restitution

Hovedpine og migræne

Smerter i led